Nyhed

Five Finger Death Punch kommer til Danmark

GAFFA.dk – alt om musik

Det kommer ikke til at gå stille for sig i Royal Arena til juni

Five Finger Death Punch har det seneste årti været en af metalverdenens absolut mest populære aktører og er med deres tre guld-certificerede plader i USA i løbet af 10'erne blevet en af genrens allerbedst sælgende bands i dette årti. Efter aflyste koncerter i 2020 er de nu igen klar til at tage på Europatour, hvor de også kommer til Danmark. 

Til juni vil metalbandet lægge vejen forbi Royal Arena på en tour, der tager dem til festivaler og arenaer i 19 byer og 16 lande. Bandet er aktuelle med deres seneste single ”Darkness Settles In”, som i juni måned markerede bandets 12. nummer et-sang på US Rock radio chart. Five Finger Death Punch er desuden i studiet i tiden og arbejder på ny musik til deres kommende niende studiealbum, der forventes at udkomme i 2022.


I februar 2020 var det muligt at opleve FFDP, også i Royal Arena. Her havde de Megadeath med som gæst. Megadeath er også annonceret som gæst til koncerterne i Berlin, Moenchengladbach og Rotterdam. Der er ikke offentliggjort gæster til koncerten i København endnu, men det forventes der snart at blive.

Las Vegas-gruppen Five Finger Death Punch blev dannet i 2005, albumdebuterede i 2007 med "The Way of the Fist" og udgav senest albummet F8 i 2020. Bandet er til dato ifølge koncertarrangøren Live Nation det næststørste hardrock-band i verden, kun overhalet af Metallica målt på salg og streams af bandets musik.

LÆS OGSÅ: ANMELDELSE: Pompøs popmetal uden pondus


Five Finger Death Punch giver koncert tirsdag den 28. juni i Royal Arena, og billetsalget starter den 29. oktober klokken 10.00 via livenation og ticketmaster.

Se den fulde tourplan lige under nummeret ”Darkness Settles In” fra Five Finger Death Punchs seneste album F8. 


12. juni 2022 – Nova Rock, Nickelsdorf, Østrig
14. juni – Sparkassenpark, Moenchengladbach, Tyskland (Hovednavn)
15. juni – Wuhlheide, Berlin, Tyskland (Hovednavn)
17. juni – Hellfest, Clisson, Frankrig
18. juni – Graspop, Dessel, Belgien
20. juni – Ahoy, Rotterdam, Holland (Hovednavn)
22. juni – Prague Rocks, Prag, Tjekkiet 
24. juni – Download, Hockenheim Ring, Tyskland
25. juni – Tons Of Rock, Halden, Norge
27. juni – Goransson Arena, Sandviken, Sverige (Hovednavn)
28. juni – Royal Arena, København, Danmark (Hovednavn)
29. juni – Frauenfeld Rocks, Frauenfeld, Sweitz
2. juli – Tasmajdan, Belgrade, Serbien (Hovednavn)
5. juli – Budapest Arena, Budapest, Ungarn (Hovednavn)
11. juli – Saku Arena, Tallinn, Estonia (Hovednavn)
12. juli – A2, St. Petersburg, Rusland (Hovednavn)
8. – 26. juli – Parklive Festival, Moskva, Rusland
16. juli – U Park Festival, Kiev, Ukraine

ANNONCE