Nyhed

Sombr hoppede i havet under sin koncert på Syd for Solen

Den amerikanske pop-rocker havde en sidste overraskelse gemt i ærmet, da han sluttede festivalkoncerten af.

Måske havde den amerikanske pop-rocker Sombr fået det lidt for varmt, da han spillede på den københavnske festival Syd for Solen den 13. august.

I hvert fald endte han koncerten med at hoppe direkte i havet bag ved scenen.

Læs også: Det blev næsten for meget af det gode, da Sombr druknede Syd for Solen i kærlighed


Efter at have takket af for koncerten kunne man se sangeren og resten af bandet forlade scenen. De havde dog ikke nogen planer om at vende direkte tilbage til backstageområdet.

I stedet kunne man på storskærmen pludselig se pop-rock-sangeren og kompagni sætte i fuldt sprint mod stranden i Valbyparken, der ligger lige bag ved Over Havet-scenen på festivalen.

 


 


Tidligere til koncerten kunne man desuden se Sombr svøbe sig i et stort dannebrogsflag, som han senere kastede over sin guitarist.

Mod sidst kunne man derudover se ham spraymale ordene Sombr og Copenhagen i rødt og hvidt på et stort banner, som han efterfølgende tog med sig ned blandt publikum.

Under showet blev der blandt andet spillet den nye sang "My Body Isn't Ready" samt hits som "Back To Friends" og "12 to 12".


Koncerten fik efterfølgende tre stjerner af vores anmelder, der skrev, at Sombr måske ikke havde "de dybeste sange eller den mest originale lyd", men til gengæld gav publikum "falset, store følelser og en hovedperson, der elskede dem næsten lige så højt, som de elskede ham."

ANNONCE