Streamingtjenesten har nu offentliggjort listen over de 10 mest populære sange denne sommer – og de er alle sammen danske.
Sommeren er ved at gå på held, og festivalsæsonen lakker mod ende, men hvad har vi egentlig gået og lyttet mest til hen over ferien?
Det kan Spotify nu give et svar på. Streamingtjenesten har nemlig i et nyt opslag på Instagram offentliggjort, hvilke 10 sange, vi har lyttet mest til over sommeren – og de er alle sammen på dansk.
Læs også: Adéla annoncerer første danske koncert nogensinde
Christophers "Ringer om natten" topper listen som danskernes mest lyttede sang denne sommer. Sangeren indtager også femtepladsen med nummeret "Ham med guitaren".
På andenpladsen ligger "Hold mit tempo" af Lamin og Annika. Annika har yderligere fire sange på listen: "Drukner" med Kesi, "Desperado", "Livsforladt" og "Hold mit tempo". Hun havde også fire sange med på opgørelsen over de mest populære sange i sommeren 2025.
Aphacas "En drøm om et menneske" er sommerens syvende mest lyttede sang. Nummeret var også blandt de mest lyttede sange sidste sommer.
"Vil du noget?" af Guldimund og Saveus ligger på sjettepladsen, mens "Bliv, hvor du er" af Rosa og Artigeardit indtager niendepladsen.
På tiendepladsen finder man Tobias Rahim og Birthe Kjærs "Den danske sommer", som de fremførte sammen under Tobias Rahims koncert på Roskilde Festival.
Se hele listen herunder.





