Nyhed

30 år senere: Nu udgiver Jay-Z kontroversiel sang

Den originale version af nummeret, der ledte til en af de største rap-beefs i 90'erne, får endelig lov at se dagens lys.

I år kan Jay-Z fejre 30-års jubilæum for sit debutalbum Reasonable Doubt. Et af numrene, der ikke kom med på tracklisten, er nu udgivet på diverse musiktjenester i anledning af jubilæet.

Læs også: Flere verdenskendte musikere dukker op i Epstein-filerne

Den oprindelige version af “Dead Presidents” fik ikke plads på rapperens debutalbum. I stedet udgav Jay-Z en alternativ udgave, “Dead Presidents II”, der byggede på samme produktion, men med ny tekst – og som endte på pladen. Nu får fans endelig mulighed for at høre originalen.


“Dead Presidents” og “Dead Presidents II” er baseret på et sample af Nas’ sang “The World Is Yours” og er begge produceret af Ski Beatz. Indholdet i versene er forskellige, mens omkvædene er ens, hvor Nas rapper: I'm out for presidents to represent me. 

Mange peger på nummeret som begyndelsen på beefen mellem Jay-Z og Nas, som udsprang af uenigheder om sampling og samarbejder tidligt i deres karrierer. Konflikten er siden lagt i graven, og New York-rapperne har senere samarbejdet på flere numre.

Lyt til nummeret herunder.


ANNONCE