Nyhed

Aquaman-stjerne overrasker med Oasis-cover midt i Manchester

Jason Momoa gav sin udgave af “Fuckin’ in the Bushes” med sit band ÖOF TATATÁ.

Mange kender Jason Momoa fra Game of Thrones eller Aquaman, men i Manchester fik han vist prøver på sine musikalske evner. 

Det skete da Momoa og hans coverband bestående af barndomsvenner ÖOF TATATÁ uannonceret gav en koncert for at promovere hawaiianerens nye vodkamærke, Meili Vodka.

Coveret blev introduceret som “en sang fra Manchester” og Momoa undskyldte på forhånd, at “hvis det lød dårligt” var det, fordi de “lige havde lært at spille det (nummeret, red.)”.


Ironisk nok bar Momoa en Manchester United-trøje – lokalrivaler til Oasis-brødrenes foretrukne klub Manchester City.

Efter Oasis-fortolkningen fortsatte bandet optrædenen med sange af Red Hot Chili Peppers, Metallica og Jimi Hendrix.

Udover at have lanceret Meili Vodka kan Jason Momoa lige nu opleves i actionkomedien The Wrecking Crew.


ANNONCE