Fans i London fik første smagsprøve på en endnu uudgivet sang fra det kommende album – se videoen fra koncerten her.
Der er nu kun en uge til Harry Styles’ fjerde album Kiss All The Time. Disco, Occasionally, der lander den 6. marts.
Nu har den britiske musiker Fred Again.. spillet en endnu ikke udgivet Harry Styles-sang under en koncert i London den 26. februar, skriver Pitchfork.
Læs også: Fans raser mod høje billetpriser: Hvor meget bestemmer musikerne selv?
Den nye forsmag på albummet er hurtigt blevet døbt “Coming Up Roses” af fans.
Tidligere har Harry Styles udgivet singlen "Aperture", som markerede enden på flere års stilhed fra den britiske musiker.
I forbindelse med albummet tager Harry Styles på turnéen Together, Together hvor han får selskab af kæmpestjerner som Robyn og Jorja Smith. Turnéens høje billetpriser har dog fået sangeren i modvind og modtaget kritik fra både fans og kollegaer.
@harry.allthetime A BALLAD?? this sounds heavenly I’m not ready for next week 😩😩 #harrystyles #kattdo #harries #fredagain ♬ original sound - Harry All The Time 🪩





