Nyhed

Gorillaz-frontmand slår sig sammen med Fontaines D.C. på ny støttesang

Damon Albarn udsender “Flags” med forsangeren fra det irske rockband til fordel for krigsramte børn.

Britpop-ikonet Damon Albarn har netop udgivet sangen “Flags” i selskab med forsangeren i Fontaines D.C. Grian Chatten og poeten Kae Tempest.

“Flags” er drevet af Damon Albarns melankolske klaver og de to frontfigurer fra Gorillaz og Fontaines D.C.

Læs også: Hvorfor er MAGA-bevægelsen så besat af Bad Bunny?


Sangen er anden single på det kommende velgørenhedsalbum Help(2), som udkommer den 6. marts med prominente navne som Pulp, Olivia Rodrigo, Beck, Big Thief og Arctic Monkeys.

Netop Arctic Monkeys udgav førstesinglen “Opening Night”, som er rockbandets første udgivelse siden 2022.

Formålet med Help(2) er at rejse penge og opmærksomhed til fordel børn ramt af krig. 


Første Help-album udkom i 1995 og indbragte omkring ti millioner kroner til krigsramte børn i Bosnien. Det skriver Fad Magazine.

ANNONCE