Nyhed

Harry Styles grinte til bedstemors kremering – tænkte på "Disco Inferno"

Popstjernen fortæller, at det især var linjen "Burn, baby, burn", der dukkede op, da han sagde farvel.

Den britiske popstjerne Harry Styles deler i et nyt interview en lettere absurd oplevelse fra sit privatliv.

Under et besøg i YouTube-formatet Royal Court med Brittany Broski fortalte Grammy-vinderen, at han kom til at grine under sin bedstemors kremering, fordi han ikke kunne lade være med at forestille sig upassende sange til situationen.

Læs også: Wonderfestiwall tilføjer fire nye navne til plakaten


Under en samtale om hittet "Music for a Sushi Restaurant" spurgte Broski, om der var andre situationer, der "fortjener" en sang.

Her svarede Styles, at han "virkelig godt kan lide kremationssange" – og indrømmede, at tanken om bestemte numre fik ham til at trække på smilebåndet under begravelsesceremonien.

Blandt de sange, han nævnte, var "Relight My Fire", "Disco Inferno" med linjen "Burn, baby, burn" og "Ring of Fire".


Det tidligere One Direction-medlem er snart aktuel med sit fjerde soloalbum, Kiss All The Time. Disco, Occasionally, som udkommer den 6. marts. Senere på året drager han på verdensturné, og den tætteste koncert på Danmark finder sted i Amsterdam.

ANNONCE