En parade i New Orleans blev fyldt med runde briller og sort tøj til ære for den afdøde rockmusiker. Sharon Osbourne deler nu optagelser fra hyldesten.
Ved Mardi Gras i New Orleans blev den afdøde rocklegende Ozzy Osbourne hyldet af flere hundrede fans. Nu reagerer hans hustru, Sharon.
Den traditionsrige parade, der markerer starten på fasten, er kendt for sine pyntede vogne og farverige udklædninger. I år var gaderne fyldt med Ozzy-lookalikes iført runde briller, lange mørke parykker, kors om halsen og sort tøj.
Læs også: Post Malone og andre stjerner hyldede Ozzy Osbourne ved årets Grammy Awards
Sharon Osbourne har efterfølgende delt videoer fra optoget på sin Instagram-story som tak for hyldesten.
Gruppen The Dead Rock Stars står bag paradevognen til ære for rockstjernen og vælger hvert år en rockstjerne, som de vil ære i paraden.
Osbournes ven, skuespiller Stephen Rea, fortæller til BBC News, at der i år kun er ét valg, og det er "den bedste rocksanger verden nogensinde har haft."
Siden sin død har Ozzy Osbourne modtaget et væld af tributes. Ved årets Grammy-uddeling fremførte Post Malone, Slash, Chad Smith og Duff McKagan “War Pigs”, mens Yungblud dedikerede sin første Grammy til ham.
More than 200 fans dressed as Ozzy Osbourne paraded through New Orleans for Mardi Gras — honoring the Prince of Darkness in true larger-than-life fashion.
Now imagine this…
🔥 July 22nd.
🔥 Thousands of fans.
🔥 A full-scale Ozzy parade through Birmingham — the city where it… pic.twitter.com/aZh9cAcEiq
— THIS DAY IN METAL (@ThisDayInMETAL) February 16, 2026





