Nyhed

Kurt Cobains død var muligvis mord, viser ny undersøgelse

En gruppe retsmedicinere har gennemgået Nirvana-forsangerens død på ny, og mener at have fundet beviser nok til at udelukke, at hans død var et selvmord.

Siden Nirvanas frontmand Kurt Cobain døde i 1994, har teorier om årsagen bag floreret.

Nu peger en uafhængig gruppe af retsmedicinere på, at dødsfaldet var et mord og ikke et selvmord, skriver Daily Mail.

Læs også: 30 år efter: Her er historien om Kurt Cobain


Deres konklusion bygger primært på Cobains organskader, men også på ting som manglende blodspor på hans hænder og selve gerningsstedet, da man fandt ham.

“Der er ting i obduktionen, som viser, at den her person ikke døde specielt hurtigt af et skud,” fortæller Michelle Wilkens, som er en af de forskere, der står bag rapporten.

“Nekrosen i hjernen og leveren sker i en overdosis. Det sker ikke i selvmord med skud,” uddyber hun. 


I stedet for selvmord peger de på, at tvungen heroinindtag og et skuddrab er årsagen til hans død. Myndighederne holder dog fast i, at sangerens død var et selvmord og afviser at genåbne sagen.

Længe har konspirationsteorier peget på, at Kurt Cobains kone, Courtney Love, var involveret i musikerens død. Især dokumentaren Kurt & Courtney pustede liv i teorierne om at hans selvmord skulle være iscenesat.

ANNONCE