Nyhed

Noel Gallagher arbejder på ny musik

“Jeg er tilbage i studiet”, lyder det fra Oasis-forsangeren, der bekræfter, at han igen er gået i gang med at skrive ny musik.

Det er en god tid at være oasis-fan i. Efter bandets genforening og Oasis live ‘25-turnéen i sommers, har Noel Gallagher flere gange hintet til, at han ville begynde at skrive ny musik.

Nu bekræfter han, i et interview med talkSport, at det arbejde nu er gået i gang. Sådan skriver Billboard

Læs også: Skal Oasis stå bag næste Bond-sang? Her er Noel Gallaghers svar


“Jeg er i studiet nu, men jeg må hellere skynde mig at udgive noget snart. Jeg er helt flov,” siger han i interviewet.

Interviewet fandt sted i forbindelse med, at det for nylig kom frem, at Noel Gallagher vinder prisen som Årets sangskriver 2026 til det kommende Brit Awards show. Det er en beslutning, der har skabt debat, da musikeren ikke har udgivet ny musik siden albummet Council Skies fra 2023.

Til gengæld har Oasis-genforeningen i sommers gjort, at bandet var blandt de bedst sælgende navne på både vinyl og streaminglisterne i Storbritannien for 2025, lyder det fra Billboard.


Jokende forklarer han, at prisuddelingen i år finder sted i Manchester - og at det næppe er et tilfælde. 

“Jeg tror de har været desperate efter at få nogen fra Oasis op på scenen. Vi er jo alle fra Manchester,” siger han.

Det er endnu uvist, om sangene er tiltænkt Oasis eller hans soloprojekt Noel Gallagher's High flying birds. 


ANNONCE