Remixet er blevet kaldt “et samarbejde, ingen vidste, de havde brug for”, men det har ikke stoppet producer Chris Lake fra at skrue op for bassen på Taylor Swift-hittet.
Da den britiske EDM producer Chris Lake tog kontakt til Taylor Swifts forlovede Travis Kelce, var det med et ønske om et samarbejde de færreste nok havde set komme.
Men nu er der altså et nyt remix på vej af sangen “Opalite”, hvor de to musikere forener kræfter.
Læs også: Taylor Swift skriver historie og bliver optaget i Hall of Fame
I et opslag delt af Chris Lake på Instagram med billeder af samtaletråden, kan man se producerens begejstring over at skulle remixe sangen.
Samtalen starter med ydmyghed og stor respekt for både Travis Kelce og Taylor Swift.
“Jeg har hørt at du og Taylor har lyttet til min musik… Jeg vil gerne prøve at remixe sangen for hende,” skrev han med henvisning til “Opalite”.
Travis Kelce, svarede hurtigt tilbage og roste blandt andet Chris Lakes optræden til Coachella sidste forår. Kort efter sendte produceren sin første udgave af remixet - et remix der ud fra opslaget både fik Travis Kelces og Taylors Swifts anerkendelse.
I en kommentar til opslaget kalder Travis Kelce det for “et samarbejde, ingen af jer viste, I havde brug for”.
Der er endnu ingen udgivelsesdato, men arbejdet er nu officielt gået i gang.





