Nyhed

Muse aflyser koncerter

Næsten alle årets koncerter med det britiske rockband er blevet sløjfet.

Det britiske band Muse meddeler, at de har truffet "den meget svære beslutning" at aflyse en række koncerter. Det skriver Consequence.

Læs også: Ny liste afslører: Her er de største rockalbum fra det 21. århundrede

De aflyste koncerter skulle have fundet sted i Indien, Sydafrika og De Forenede Arabiske Emirater. Som begrundelse for aflysningerne skriver Muse:


"På grund af uforudsete hændelser, som er ude af vores kontrol, kan vi ikke gennemføre vores planlagte koncerter i februar. Vi undskylder meget til alle jer, der har købt billet, og værdsætter jeres forståelse."

Muse har kun en planlagt koncert i 2026 tilbage, hvor de spiller til Milwaukee’s Summefest.

GAFFA oplevede senest bandet i 2022 på Tinderbox, hvor anmelderen krediterede med seks stjerner og skrev:


"Tusind tak til Muse for at bringe os tilbage til festival-normaltilstand igen med et brag af en fest og en uforglemmelig koncert-oplevelse."

ANNONCE