Nyhed

Tivoli ændrer spillereglerne for unge gæster til Fredagsrock

Når den populære koncertrække igen står for døren, er det slut for børn og unge under 16 år med at tage af sted alene.

Tivoli indfører nu nye regler for Fredagsrock i kølvandet på flere oplevelser af uhensigtsmæssig adfærd fra unge, skriver Tivoli i en pressemeddelelse.

Læs også: Verden elsker Volbeat: Her er de mest streamede danske artister i udlandet

De nye regler træder i kraft fra april 2026 og betyder, at børn og unge under 16 år efter klokken 17.30 skal være i selskab med en voksen over 25 år. Kravet gælder dog kun på fredage, hvor der bliver afholdt koncerter på Plænen. 


Det nye ledsagerkrav skal sikre en god koncertoplevelse for alle, forklarer Tivoli i en pressemeddelelse. Overholdelsen af de nye regler bliver tjekket gennem alderskontrol ved indgangen, hvor Tivoli samtidig forbeholder sig retten til at afvise eller bortvise gæster, der ikke lever op til de nye regler.

Der er endnu ikke offentliggjort nogle navne til dette års Fredagsrock-program.

ANNONCE