Nyhed

Artigeardit udgiver nyt album, og det lander snart

For få måneder siden udgav den populære rapper ep’en Pusto. Nu er han tilbage igen med sit sjette album.

Tilbage i februar udgav Artigeardit ep’en Pusto.

Nu er han klar med sit sjette album, der lander fredag den 5. juni.

Læs også: Det er ikke kreativitet, Artigeardit snubler over på ”Pusto”


Albummet får titlen Den lange vej og følger op på singlerne "Louisiana" og "Ivrig", der begge er blevet udgivet som forsmag på projektet.

Det kan man nu se på Spotifys presave-side, hvor der samtidig står, at det kommende album kommer til at indeholde i alt 13 sange.

Den lange vej lander lidt over et år efter Æteren, som udkom i 2025, som dengang fik to stjerner af vores anmelder, der skrev:


“Den konceptuelle styrke af albummet – som et album – er uendeligt langt fra Ardits tidligere plader, og det koncept, som man kan finde på Æteren, er forbeholdt de demo-optagelser, der går igen som små teasers, men som i sidste ende er eksempler på sange, der ikke nåede ud i æteren. Jeg håber, at de kommer.”

Efterfølgende udgav Artigeardit ep’en Pusto tilbage i februar 2026, der fik tre stjerner og følgende ord med på vejen af vores anmelder:

Pusto sender ikke Artigeardit fremad – det sender ham nok heller ikke tilbage. Men det er jo heller ikke nogen bedrift for en af landets største og desuden bedste rappere.”


Læs også: Først dér går det op for mig, hvor meget der er på spil for Artigeardit

Deler nyt samarbejde op til udgivelsen
I forbindelse med offentliggørelsen af Den lange vej har Artigeardit også delt en live-session af nummeret "Øjne", hvor han får selskab af musikeren og produceren Vera.

 


 

ANNONCE