Nyhed

Charli XCX annoncerer stor turné til efteråret

Brat-sangeren drager på turné i anledningen af hendes nye album Music, Fashion, Film.

Oven på annonceringen af sit nye album Music, Fashion, Film, som udkommer den 24. juli, annoncerede Charli XCX i går på Instagram, en tilhørende turné af samme navn.

"Kan ikke vente til at vi skal feste sammen igen" skrev den britiske musiker i opslaget. 

Læs også: Kid Francescoli kommer til Danmark


Turnéen finder sted i Nordamerika og starter den 11. september i Philadelphia og slutter i Las Vegas den 23. oktober. Der er endnu ingen annonceringer om koncerter i Europa.

Det kommende album har været undervejs længe. Den britiske musiker teaset allerede i maj 2025, at hun var i gang med en ny plade, og fortalte samtidig, at pladen ville være markant anderledes end Brat, som blev et popkulturelt fænomen i sommeren 2024.

Da Charli XCX bragte Brat til Roskilde Festival i 2025, kvitterede GAFFAs anmelder med seks stjerner og ordene: "Seks stjerner til en stemme, der formidler en moderne kultur så relevant og samtidig har skabt den. Koncerten slutter, men Brat varer for evigt."


Music, Fashion, Film kommer til at bestå af 11 sange, hvor albummets to første sange, "SS26" og "Rock Music", allerede er ude.

Se opslaget herunder. 

ANNONCE