Uden nogen officielle annonceringer er der pludselig begyndt en nedtælling til et kommende album på rockmusikerens Spotify-profil.
Henover weekenden fik den amerikanske rockmusiker Jack White roser fra anmelderne for sin koncert Northside i Aarhus.
Nu lader det til, at der lander et nyt album fra stjernens hånd lige om lidt.
Læs også: I lang tid fortryllede han med sit guitarspil. Men til sidst kunne vi ikke vente længere
Albummet Frozen Charlotte er nemlig dukket op som nedtælling på musikerens Spotify og på hans hjemmeside, kan man forudbestille vinylen, uden han har annonceret noget officielt.
Det er ikke første gang at nyheden om et nyt Jack White album spreder sig på en lidt utraditionel måde.
I 2024 oplevede kunder i Jack Whites pladebutik, at de uden selv at vælge det, fik albummet No Name med i købet, inden nogen vidste noget om albummet, skriver Variety.
Jack White var tidligere del af garageduoen White Stripes, der står bag den legendariske sang “Seven Nation Army”, hvis bas-hook efterhånden er uundgåelige til både fodboldkampe og på festivaler.
Til weekendens koncert på Northside kvitterede vores anmelder med fem stjerner, og skrev: “En absolut tilfredsstillende festivalafslutning på NorthSides hovedscene, der understregede, at rock, med elementer af blues og country, stadig kan samle titusinder af folk, og at der stadig er musikere, der tyr til 100 procent livespillet musik uden brug af backtracks.”
Ifølge nedtællingen på Spotify lander albummet den 10.juli





