Nyhed

Jason Derulo endte i shitstorm for haj-akvarium – nu svarer han igen

For den verdenskendte sanger handler det om “at finde den bedste vej frem” efter kritikken.

Jason Derulo er kendt for at stå bag hits som “Watcha Say” og “Talk Dirty”.

Men den seneste måned har han mødt kritik for at have et akvarium med hajer i sit hjem – en kritik han nu svarer på.

Læs også: Novo-direktør får hård kritik efter Copenhell-video: “Jeres nye topchef hører hjemme i Hollywood”


“Jeg hørte modreaktionen. Jeg forstår modreaktionen. Og jeg har gjort mit for at nå ud til en masse forskellige virksomheder, der forsøger at øge bevidstheden om forskellige ting,” fortæller verdensstjernen til The Hollywood Fix.

Samtidig tilføjer sangeren, at hans akvarie er “meget større” end hvor han købte dem fra. 

"Så det handler om at finde den bedste vej frem," fortsætter han.


"Jeg har aldrig til hensigt at gøre noget negativt i mit liv. Jeg er altid den positive person. Jeg vil altid gøre det rigtige. Så jeg er taknemmelig for alle, der peger mig i den rigtige retning."

Jason Derulos akvarie kom i offentlighedens søgelys efter en streamer fik lov at vise rundt i sangerens hjem. 

I starten af måneden optrådte verdensstjernen på Skive Festival, og i februar gæstede han København med en koncert i Royal Arena


Her kvitterede vores anmelder med fire stjerner og kaldte koncerten for “et massivt sceneshow med høj og medrivende, dansabel musik, en tilstedeværende frontfigur, fjorten adrætte dansere, et vanvittig flot og gennemført sceneshow, et fyrværkeri, en masse flammer og røg.”

ANNONCE