Nyhed

GAFFA søger studentermedhjælper til redaktionen

Gibber det i dig, når anmelderne tager fejl, og elsker du at skrive, diskutere og fortælle om musik? Så har vi et studiejob til dig.

GAFFA er i en rivende udvikling på tværs af Norden, hvor vi skruer op for den fortællende journalistik, de store portrætter og de skarpe kommentarer.

Vi tror nemlig på, at fremtiden for musikjournalistik er meget mere end bare stjerner og anmeldelser. Den er båret af autentiske journalister, der elsker at fortælle om musik – og om hvorfor den betyder noget for lige netop dig.

Derfor søger vi en studentermedhjælper, der drømmer om at blive en dygtig musikjournalist og tør at udfordre, hvordan vi fortæller historierne.


Om jobbet
Du bliver en del af en lille redaktion i København, hvor vi arbejder tæt sammen om, hvad vi dækker, og hvorfor.

Som studentermedhjælper skal du både skrive om musik selv og være med til at styrke koordineringen mellem redaktionen og en stor gruppe dygtige freelancere, som hver uge anmelder koncerter i hele landet.

Dine primære opgaver


  • Skrive nyheder, anmeldelser, interviews, kommentarer, anbefalinger, lister m.m.
  • Bidrage til videreudviklingen af GAFFAs journalistiske identitet og komme med gode idéer og forslag til, hvordan vi hele tiden bliver bedre i vores dækning.
  • Koordinere koncert- og albumanmeldelser i samarbejde med resten af redaktionen.

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har et skarpt blik for, hvad der rører sig inden for musikken. Du har en holdning. Og så har du lyst til at blive god til at skrive.

Du behøver ikke at mestre alle journalistiske discipliner. Bare du har gåpåmod, arbejder struktureret og er god til at tage ansvar – så skal vi nok lære dig resten.

  • Har en holdning til den musik, du hører, og kan forklare, hvorfor den er interessant.
  • Er ambitiøs og vil udvikle din egen stemme som skribent.
  • Arbejder struktureret og holder dine deadlines - også når der er mange på én gang.
  • Er grundig, struktureret og motiveret af at få tingene i mål.

Det praktiske


  • Arbejdsomfang efter aftale.
  • Arbejdssted: Vores kontor på H.C. Andersens Boulevard i København.
  • Tiltrædelse: 1. januar eller efter aftale.
  • Løn: Efter aftale.

Sådan søger du

Send din ansøgning til digital redaktør Cecilie Damgaard Madsen på [email protected]. Ansøgningen skal indeholde:

  1. En motiveret ansøgning og dit cv.
  2. En anmeldelse af et album eller en koncert, du har hørt for nylig (2.000–3.000 anslag).

Saml ansøgning, anmeldelse og cv i én PDF.


Vi indkalder løbende til samtaler og lukker opslaget, når vi har fundet den rette – søg hellere i dag end i morgen. Har du spørgsmål til stillingen, så skriv til samme adresse.

ANNONCE