Nyhed

Efter fængselsdom: Benny Jamz udgiver single med Thor Farlov

På trods af at rapperen i går blev dømt til tre måneders ubetinget fængsel, kan han i dag afsløre, at han er klar med ny musik.

I går kom det frem, at rapperen Benny Jamz skal tre måneder i fængsel, efter han er blevet dømt for trusler mod sin ekskæreste.

Men det ser ikke ud til at sænke farten på "Reposado"-rapperen, der nu annoncerer, at han er feature på Thor Farlovs nyeste single.

Læs også: Benny Jamz får fængselsstraf: Det betyder det for hans festivalsæson


“Så ikk sig du i tvivl..!,” skriver Thor på Instagram i et opslag med et billede af de to musikere.

I fredags var Benny Jamz også aktuel med singlen “Fis og ballade” – et samarbejde med hitmageren Icekiid.

Benny Jamz blev dømt for trusler i forbindelse med et skænderi med sin ekskæreste i marts 2024. 


Eftersom rapperen på det pågældende tidspunkt var prøveløsladt, var gårsdagens dom ubetinget. Dommen kommer dog nok ikke til at få den store betydning for ham lige foreløbigt.

Benny Jamz ankede nemlig dommen på stedet, og skal derfor først afsone sin straf, hvis landsretten også finder ham skyldig.

Da landsretten i øjeblikket har en ventetid på næsten et år, kan Benny Jamz højst sandsynligt holde fast i sine sommerplaner, der både indeholder koncerter på Smukfest og Grøn Koncert.


ANNONCE