Nyhed

Billie Eilish om Tourettes-syndrom: "Gør alt jeg kan for at undertrykke hvert eneste tic"

I et nyt interview fortæller sangeren om livet med Tourettes syndrom, frustrationerne over misforståelserne – og om konstant at forsøge at skjule sine tics.

Billie Eilish blev diagnosticeret med Tourette som 11-årig og fik sit store gennembrud blot tre år senere med hittet “Ocean Eyes”.

I podcasten Good Hang with Amy Poehler åbner sangeren nu op om livet med lidelsen.

Læs også: Olivia Rodrigo annoncerer nye koncerter til verdensturné

I interviewet fortæller hun, at hun ofte forsøger at holde sine tics under kontrol: 


“Jeg har Tourette og jeg har vokale tics men heldigvis for mig og alle andre, er de for det meste bare lyde og jeg kan holde dem ret stille.”

Samtidig beskriver hun, hvor frustrerende det kan være, at mange ikke forstår, hvad Tourette egentlig indebærer.

“Jeg gør det her hele tiden - uanset hvor sjovt jeg har det - jeg gør alt jeg kan for at undertrykke hver eneste tic som er synlig”


Amerikanske Billie Eilish er i fuld gang med pressearbejdet op til udgivelsen af koncertfilmen Billie Eilish: Hit Me Hard and Soft - The Tour Live in 3D, der følger popstjernens Hit Me Hard and Soft-turné.

Billie Eilish: Hit Me Hard and Soft - The Tour Live in 3D, som er lavet i samarbejde med James Cameron, får biografpremiere 8. maj.

ANNONCE