Efter massiv efterspørgsel får popstjernens 'Unraveled Tour' hele ni ekstra koncerter i Europa.
Olivia Rodrigo er snart klar med sit tredje album, You Seem Pretty Sad For A Girl So In Love.
I 2027 sender popstjernen albummet ud på vejene med The Unraveled Tour, der nu har fået flere datoer efter stor interesse i forsalg.
Læs også: Her det bedste og det værste ved årets Roskilde-program
Turnéen starter i september og fortsætter frem til februar 2027, hvor Olivia Rodrigo runder af i Barcelona.
Særligt London har fået markant flere datoer, hvor den amerikanske popmusiker nu spiller otte koncerter. Også Amsterdam, Paris og Barcelona har fået ekstra datoer.
Med på turnéen tager hun blandt andre The Last Dinner Party og Wolf Alice, der optræder som special guests.
Olivia Rodrigo slog for alvor igennem med sange som "Drivers License" og "Traitor" og har siden cementeret sig som en af sin generations mest markante popstjerner.
Der er fortsat ingen danske datoer på turnéplanen, men danske fans kan blandt andet tage til Stockholm, Amsterdam eller London.
Sidste sommer gæstede Rodrigo Roskilde Festival, hvor hun indtog Orange Scene og fik fem stjerner af GAFFAs anmelder, der skrev, at "verdensstjernen klarede sin danske køreprøve."





