Nyhed

Copenhell fuldender program til Metal Cruise

Split og Khemmis er blandt de bands, der går om bord, når årets metal-sejlads sætter kurs mod Oslo.

Når støvet fra årets Copenhell har lagt sig, kaster festivalen fortøjningerne og søsætter et tre-dages cruise fyldt med metalmusik.

Nu er programmet for Metal Cruise 2026 fuldendt med fem nye navne.

Læs også: Oh my fucking God, det er vildt at spille på Roskilde


Amerikanske Khemmis og Deathchant tager doom-genren med om bord, mens Syracusæ medbringer deres progressive metal.

Det unge metalband Split fra Amager melder også klar til årets sejlads, mens Copenhells husband Openhell byder op til metal-karaoke og fællessang på skibet.

De nye navne slutter sig til en plakat, der allerede tæller navnene Mnemic, Skullclub, Brat, Luna Kills og XO Armor


Skibet sætter sejl mod Oslo den 23. oktober og er tilbage i København den 25. oktober.

ANNONCE