Festivalens lineup på Vesterbro byder allerede på navne som Kesi og Mas – nu bliver programmet udvidet.
Distortion X Vesterbro udvider programmet med seks nye navne, når festen rykker ind i Jernbanebyen torsdag den 4. juni.
De to unge rapnavne Wicky og Josva er blandt dagens annonceringer, mens de fire danske dj's også føjes til plakaten.
Læs også: Wicky kunne have båret et langt større venue
Tidligere er Kesi blevet annonceret som hovednavn, hvor han får selskab af Thor Farlov, Noah Carter og Mas.
Wicky har de seneste år markeret sig i det danske undergrundsmiljø, hvor han har opnået kultlignende status. I weekenden spillede han to udsolgte koncerter i Pumpehuset, hvor GAFFAs anmelder skrev:
"Koncertens absolutte højdepunkt var 'Gøre eller sige ting'. Et af de mest kompromisløse danskproducerede numre i nyere tid løftede sig endnu højere live."
Josva er også sat på programmet. Han bevæger sig mellem rap og pop og har arbejdet med navne som Benjamin Hav, Andreas Odbjerg og Artigeardit.
På dj-siden byder programmet på DJ Tetu, Promesa, Lisa Fosmark og Selma, der tilsammen spænder over alt fra reggaeton til dancehall.
Navne som Rune Rask, Karla, Berg og Emil Kruse er også annonceret til Distortion X Vesterbro, og arrangørerne tester, at en sidste hemmelig gæst snart offentliggøres og fuldender programmget.
Distortion X Vesterbro finder sted samtidig med festivalens gratis gadefest torsdag den 4. juni 2026.




