Peggy Gou har givet en ny og mere energisk lyd til sangen, som er første smagsprøve på det kommende Madonna-album.
Snart gæster den koreanske house-DJ, Peggy Gou, Northside og måske tager hun et nyt Madonna-remix med på de danske festivaler
I april udgav popikonet Madonna singlen “I Feel So Free” – den første forsmag på det kommende album Confessions II. Nu har DJ’en Peggy Gou lavet et energisk remix af sangen.
Læs også: Kylie Minogue annoncerer stor jubilæumsturné
House-DJ’en Peggy Gou er især kendt for Eurodance-ørehængeren “It Goes Like (Nanana)", der har over 700 millioner afspilninger på Spotify.
Det kommende Madonna-album Confessions II, er opfølgeren til det ikoniske album Confessions on a Dance Floor fra 2005, der indeholdt kæmpehittet “Hung up”.
Ikonet har desuden slået sig sammen med den amerikanske popstjerne Sabrina Carpenter på singlen “Bring Your Love”, der også bliver en del af albummet.
De to musikere optrådte sammen på årets Coachella-festival, hvor de gav nyt liv til Madonna-sange som “Like a Prayer” og “Vogue”.
Confessions II lander den 3. juli. Inden da kan man være heldig at høre det nye remix live, når Peggy Gou optræder på Northside den 4. juni.





