Nyhed

Olivia Rodrigo debuterer live med ny sang – se videoen

‘Begged’ fra kunstnerens kommende album blev opført live, da hun gæstede det amerikanske kultshow Saturday Night Live.

Olivia Rodrigo var både hovedgæst og musikalsk gæst lørdag den 2. maj i Saturday Night Live (SNL).

Kunstneren debuterede med en ny sang under sin optræden på SNL, hvor hun spillede to sange fra det kommende album.

Læs også: Stevie Nicks indtog scenen med Sabrina Carpenter til Met Gala 


Her fremførte hun først “Drop Dead”, der var første single, men også det endnu uudgivne nummer “Begged”. Begge sange er en del af hendes kommende album You Seem Pretty Sad For A Girl So In Love, der er hendes tredje album og udkommer den 12. juni.

“Begged” blev fremført siddende på en gynge i en visuel reference til albummets cover, hvor det lyserøde tema går igen.

Det er dog ikke første gang, hun spiller “Begged” live. Nummeret blev tidligere testet ved et intimt, telefonfrit lytterevent i Los Angeles, hvor hun selv beskrev det som “karaokevenligt, hvis du er ked af det”.


Det kommende album følger op på Guts fra 2023 og Sour fra 2021. Albummet beskrives som mere eksperimenterende og præget af temaer som jalousi og længsel, skriver NME.

Olivia Rodrigo har også annonceret en omfattende turné i 2026 og 2027, dog uden stop i Danmark.


ANNONCE