Nyhed

The Beatles åbner museum i ikonisk bygning

Paul McCartney fortæller, at museet bliver fyldt med syv etagers Beatles-minder og musikhistorie.

Lige siden The Beatles spillede deres allersidste koncert på toppen af den ikoniske Savile Row-bygning, har netop det sted haft en særlig betydning for fans.

Nu bliver bygningen omdannet til et syv-etagers Beatles-museum fyldt med tidligere upubliceret arkivmateriale i satsningen "The Beatles at 3 Savile Row".

Læs også: Bonnie Tyler genoplivet efter hjertestop


Paul McCartney har fortalt BBC om, hvad man kan forvente af oplevelsen, når den åbner til næste år.

“Du kommer ind på stueplan, og der er memorabilia og den slags,” fortæller han og fortsætter:

“Så arbejder du dig op igennem bygningen og ser forskellige ting, der skete her og der, indtil du når toppen, hvor du går ud på taget og lader som om, at du er en Beatle.”


Foruden at besøge den ikoniske tagterrasse kan man på museet opleve en tro kopi af det studie i kælderen, hvor bandet indspillede deres sidste album Let it Be.

Der har tidligere været museer dedikeret til bandet, men "The Beatles at 3 Savile Row" er det første, der har officiel tilknytning til de nulevende medlemmer.

ANNONCE