Det 70-årige rockikon åbner nu op om en turbulent fortid sammen med den amerikanske showvært Bill Maher.
Det er ikke nogen hemmelighed, at Billy Idol har prøvet lidt af hvert. I dag holder han sig dog fra de hårdere sager. Men måden han blev stoffri på, kan nok ikke anbefales.
Løsningen for Billy Idol var nemlig at erstatte et stofmisbrug med et andet. Det fortæller rockmusikeren om i et nyt interview.
Læs også: Ozzy Osbourne får kæmpestatue på metalfestival
Den 2. marts optrådte Billy Idol på Bill Mahers podcast show Club Random, hvor de to fik talt om lidt af hvert.
Undervejs i interviewet kom de ind på Billy Idols stofmisbrug, som fyldte meget i hans ungdom. Samtalen startede da musikeren fortalte om, hvordan han gerne ville stoppe med at vape, og at han i stedet var begyndt at tage piller.
“Lige så snart jeg tog pillerne, opdagede jeg at jeg ikke havde et behov for at vape,” fortæller musikeren i interviewet.
Han fortsætter ved at fortælle om, hvordan han på samme måde tidligere havde løst sit heroin problem.
“Altså lige så snart du prøver at komme af heroin, hvad gør du så? Du går til noget andet, så jeg begyndte at ryge crack for at komme af heroin. Det virkede,” konkluderer rockikonet.
Billy Idol tilføjer dog, at han er glad for at være fri fra stoffer den dag i dag.
“Det kræver energi at være stofmisbruger og jeg har ikke den slags energi” fortæller den 70 årige rockmusiker.
I 1984 omkom musikeren næsten af en heroin overdosis, som man kan høre mere om i den nye dokumentar Billy Idol Should Be Dead fra 2025.
Se interviewet med Billy Idol og Bill Maher herunder.





