Trym er en af de mest prominente musikere indenfor den moderne rave-scene. Nu vender han tilbage til Danmark.
Distortion Ø har føjet endnu et hovednavn til årets program, hvor den franske dj og producer Trym nu kan se frem til et gensyn med den elektroniske festival.
Læs også: Jungle kommer til Danmark med nyt album
Trym er kendt for at blande harddance og hardtrance i højenergiske sets, og er i dag en af de mere markante figurer på den moderne rave-scene.
Tilbage i 2023 spillede han som hovednavn på festivalen, og nu gør han klar til at generobre Distortion Ø, hvor han lukker Rave Stage fredag nat.
Derudover ejer han det elektroniske pladeselskab The Colour og er desuden kendt fra sine Boiler Room-sets.
Trym kommer til at erstatte Shlømo på dette års plakat, der også tæller navne som Sara Landry, Charlie Sparks, WhoMadeWho, Pegassi og Moodymann.
Distortion Ø finder sted på Refshaleøen fra den 5. til den 6. juni 2026.
Se Tryms Manchester Boiler Room-optræden her.




