Nyhed

Harry Styles’ nye album slår flere rekorder

Nye rekorder “all the time” – den britiske stjerne slår til igen med sin længe ventede udgivelse.

Verden har skreget på ny musik fra Harry Styles, og efter små to uger med albummet Kiss All The Time. Disco, Occasionally afspejler salgstallene den store begejstring.

Læs også: Harry Styles åbner op om Liam Paynes død: "Folk længes efter, at jeg deler ud af min sorg"

Billboard har nu afsløret, at Harry Styles er den anden mandlige soloartist nogensinde til at få alle sine fire album til at debutere som nummer ét på Billboard 200. Den første var DMX, der opnåede bedriften i perioden 1998–2003.


Samtidig er han den første soloartist siden Alicia Keys (2001–2007) til at sende sine første fire album direkte til tops på hitlisten.

Albummet markerer også en af de største salgsuger i nyere tid. Ikke siden Taylor Swifts The Life of a Showgirl satte rekord med sin debut, har et album haft en tilsvarende stærk start. Blandt mandlige soloartister skal man tilbage til februar 2025, hvor The Weeknd udgav Hurry Up Tomorrow, for at finde en lignende succes.

På vinylfronten skriver Styles sig også ind i historiebøgerne. Kiss All The Time. Disco, Occasionally har haft den største vinylsalgsuge i den moderne æra – altså siden man begyndte at måle salget elektronisk i 1991.


Dermed slår han sin egen rekord fra 2022, hvor Harry’s House solgte 182.000 vinylkopier. Det nye album indtager samtidig en syvendeplads over de største vinylsalgsuger nogensinde – en liste, der ellers domineres fuldstændigt af Taylor Swift, hvis The Life of a Showgirl topper med 1,334 millioner solgte eksemplarer.

Snart rykker Harry Styles fra hitlisterne til scenerne. I maj indleder han sine europæiske residencies i Amsterdam, og allerede inden turnéstart har han sat endnu en rekord: 12 koncerter på Wembley Stadium – flest nogensinde. Den tidligere rekord på 10 shows tilhørte Coldplay.

Lyt til Kiss All The Time. Disco, Occasionally herunder.


ANNONCE