Nyhed

Trump pressede personligt på for Live Nation-forlig

Ny rapport viser, at den amerikanske præsident aktivt blandede sig for hurtigt at få lukket den omfattende sag mod Live Nation.

Midt i den store monopolsag mod koncertgiganten Live Nation og datterselskabet Ticketmaster er der kommet nyt frem om den amerikanske præsidents indblanding.

Nu kommer det frem, at Donald Trump angiveligt personligt har presset på for at få indgået et forlig mellem Live Nation og det amerikanske justitsministerium. Det viser en ny rapport Wall Street Journal.

Læs også: Live Nation-topchef afviser monopolanklager


Kilder tæt på justitsministeriet har udtalt til Wall Street Journal, at Trump blev involveret i sagen, efter at blandt andet Ariel Emanuel, der er Hollywoodagent og tidligere bestyrelsesmedlem for Live Nation, havde præsenteret forliget mellem Live Nation og justitsministeriet for ham.

Efterfølgende skulle præsidenten have ringet til de involverede parter i det amerikanske justitsministerie for at spørge “hvorfor tager det så lang tid?”

Kilderne oplyser til Wall Street Journal, at Live Nation og justitsministeriet efterfølgende mødtes i Det Hvide Hus den 5. marts, hvor de indgik en aftale samme dag.


Læs også: Kid Rock kalder Live Nation-aftale "en joke"

Forliget består af 13 sektioner, som medfører, at virksomhederne Live Nation og Ticketmaster kan få lov til at fortsætte deres samarbejde, med betingelser, som skal gøre det nemmere for andre konkurrenter at få plads på markedet. Samtidig skal Live Nation sælge 13 af deres spillesteder.

På trods af forliget har mere end 30 delstater valgt at fortsætte med retssagen uden om justitsministeriet.


ANNONCE