Nyhed

The Cure-frontmand lover ny turné i 2027

Robert Smith må endnu ikke afsløre hvornår eller hvor, men han lover, at der bliver masser af nye sange på setlisten.

I sommer spillede The Cure på Roskilde Festival for syvende gang, og koncerten høstede intet mindre end seks stjerner hos vores anmelder.

Nu lover frontmand Robert Smith, at bandet tager på turné igen i 2027.

Læs også: The Cure går aldrig af mode


“Jeg glæder mig til flere Cure-koncerter i 2027. Jeg må selvfølgelig ikke sige hvornår og hvor endnu, men jeg er sikker på, at de vil være spækket med nye sange,” lød det fra Robert Smith på radiostationen BBC Radio 6 Music.

I 2024 udgav The Cure albummet Songs of a Lost World, som modtog fem stjerner fra vores anmelder.

Der var til gengæld endnu mere begejstring at spore, da bandet to år senere indtog Orange Scene og fik seks stjerner.


“Nogle bands lever af nostalgi. The Cure transcenderer tid og sted og lever af sange, der bliver ved med at føles levende,” skrev vores anmelder og fortsatte:

“Seks stjerner er ikke bare en hyldest til fortiden. Det er en anerkendelse af et band, der 50 år inde i karrieren stadig formår at samle Orange Scene om de samme sange – denne gang med endnu en generation foran scenen.”

ANNONCE