Nyhed

Tina Dickow fortæller, hvorfor hun er gået tilbage til engelsk

Den danske singer-songwriter har udgivet sit første engelsksprogede album i otte år. Nu fortæller hun, hvorfor hun er skiftet tilbage.

Tina Dickow har i en årrække skrevet og udgivet musik på dansk. Men med sit nye album Balancing Small Things on Sharp Edges er hun vendt tilbage til engelsk.

I en story på Instagram forklarer hun, hvorfor hun har valgt at skifte sprog igen.

"Jeg har jo altid skrevet på engelsk. Jeg lever også på engelsk og har altid turneret uden for Danmark. Jeg har på en måde haft lidt dårlig samvittighed over at tage nogle år, hvor jeg kun kommunikerede på dansk. Også på sociale medier, hvor alt har været på dansk," fortæller hun.


Hun beskriver det som en "kinda odd" oplevelse, der samtidig har været rar. Men nu mener hun, det føles godt at vende tilbage til engelsk.

Læs også: Livsglæden og kærligheden lyser op hos en af vores fineste sangskrivere

"Det var på tide, tror jeg. Det føles godt at vende tilbage til dette smukke, bløde, åbne og musikalske sprog. Jeg ved det ikke helt, engelsk er bare et smukt sprog," siger hun.


Tina Dickow fortæller, hun senest udgav et engelsksproget album i 2018, hvor Fastland udkom. Siden har hun udgivet Bitte små ryk i 2022 og samlet en håndfuld sange på udgivelsen Where the Lights Are On fra 2024.

Hendes kun en uge gamle album Balancing Small Things on Sharp Edges modtog fem stjerner fra GAFFAs anmelder, der skrev, at "det er en nydelse igen at høre Tina Dickow på engelsk, hvor hendes vokal vitterligt hører hjemme".


ANNONCE