Nyhed

Malte Ebert spillede ny sang på livestream: "Startskuddet på lidt en ny tid"

Popsangeren fandt guitaren frem, da han gæstede Rasmus Søndergaards 15 døgn lange livestream fra Gavnø Slot.

Lige nu er Twitch-streameren Rasmus Søndergaard i gang med marathon-livestreamen “Sønderthon 2.0”, hvor han sender uafbrudt i 15 døgn fra Gavnø Slot på Sjælland. 

Undervejs får han besøg af en række kendte danskere og musikere. I går ankom popsangeren Malte Ebert til slottet, og han havde en særlig overraskelse med.

Læs også: Ny Annika-sang lander fredag: “Den sang er meget som jeg er”


“Det er verdenspremiere på min næste single som kommer 30. oktober, som bliver startskuddet på lidt en ny tid på flere måder,” fortalte Malte Ebert.

Singlen hedder "En ild der altid brænder", og bliver hans femte udgivelse i år. En sang der er bygget op omkring det akustiske.

“Det er det, som den her sang handler om, når der er noget man er så vild med, at man slet ikke kan give slip på det,” fortalte han om sangen.


Det er ikke første gang, at Malte Ebert gæster livestreamen. Han deltog nemlig også i den første udgave af Sønderthon, der løb af stablen sidste år.

Tidligere har han medvirket på Rasmus Søndergaards YouTube-kanal i videoen “24 timer med Malte Ebert”. Her besøgte de blandt andet Malte Eberts hjemby Vejle, hvor han fortalte om sin tid som Gulddreng.

Sønderthon 2.0 begyndte i lørdags og har allerede haft besøg af stjerner som Christopher og Annika. Senere i dag får streamen blandt andet besøg af Anne og Xander Linnet.


I august annoncerede Malte Ebert sin største turné nogensinde. En arenaturné hvor han besøger Aarhus, Vejle, Aalborg, Odense og København.

@sonderthonedits2 Malte Ebert verdenspremiere, @MalteEbert - #sønderthon #fyp #foryoupage ♬ original lyd - Sønderthon2.0edits

ANNONCE