Tre nye navne fuldender programmet til GAFFA Sessions x Skråen den 2. oktober 2026.
Tidligere blev Bølle og Felix The Human offentliggjort som de første navne til GAFFA Sessions x Skråen. Nu er hele lineuppet klar til den 2. oktober, hvor en række upcoming artister indtager scenen på Skråen i Aalborg.
GAFFA Sessions er et vækstlags format, der giver nye artister mulighed for at få erfaring fra den professionelle livescene. Ud over Bølle og Felix The Human kan man opleve Vakuumpagten, Jaya May og Baldur.
Læs også: To af Nordjyllands talenter indtager GAFFA Sessions
Vakuumpagten
Anført af Mikkel Pilgaard blander Vakuumpagten eksperimenterende grooves med tekster om filosofi, psykologi og livets store spørgsmål. I august udkom debutalbummet Kayfabe.
Jaya May
Efter flere år som musiker for en række store danske artister har Jaya May opbygget sit eget R&B-projekt, som for alvor tog form med ep’en Love Life i 2023.
Baldur
Den færøsk-danske artist kombinerer indie-pop og nu-disco med et energisk liveformat på seks personer. Han har blandt andet spillet på Spot og Uhørt, og i maj udkom debut-ep’en Future Sports.
Samarbejdet mellem GAFFA og Skråen skal styrke forbindelsen mellem vækstlaget og den etablerede musikbranche.
Billetterne er i salg nu til GAFFA Sessions x Skråen den 2. oktober 2026.
Som GAFFA Plus-medlem får du 25% rabat på din billet her.




