Der er hele syv features med på musikeren album, hvor han blandt har samarbejdet med sangeren Mille for første gang.
Tidligere på året fortalte Gilli, at der var masser af ny musik på vej.
I dag er albummet Verden er din så landet, med hele 17 nye sange og en lang række af features – der både tæller de vanlige venner og helt nye samarbejder.
Læs også: Alle Gillis album – rangeret
Han har blandt andet teamet op med “Kendt mig en uge”-sangeren Mille for første gang på sangen “Ik giv slip”.
På titelnummeret “Verden er din” har han slået kræfterne sammen med den anerkendte sangskriver og musiker August Fogh, også kendt som Guzo.
Derudover gæster B.O.C.-rapperne Kesi, Noah Carter og Benny Jamz albummet, ligesom hitmagerne D1ma og Lamin også er med på Verden er din.
Gilli har i år nogle af karrierens største koncerter foran sig, når han til december spiller to aftener i træk i Royal Arena. Desuden skal han spille på Sentrum Scene i Oslo den 25. februar 2027.
Gilli har været den mest streamede musiker i Danmark syv år i træk, og med hits som "Knokler hårdt", "Kender ik i morgen" og "Tidligt op" har han cementeret sin position som en af landets største rappere.




