I sidste uge afslørede popstjernen, at Together, Together-turnéen fortsætter i 2027. Nu føjer han endnu flere koncerter til turnéplanen.
Nyhed

I sidste uge annoncerede Harry Styles 25 koncerter på tværs af 12 byer i 2027.
Nu tilføjer han 15 koncerter mere, afslører popmusikeren på sin Instagram-story.
Together, Together-turnéen kommer til blandt andet Berlin, Paris, Madrid, Dublin og London i 2027.
Læs også: 8 sange du skal høre for at forstå Miley
De 15 nye koncerter er fordelt på tværs af de samme byer. Harry Styles har også opvarmning med, hvor nogle af de største stjerner gæster ham på scenen. Fans kan blandt andet opleve Tears For Fears i London, Caroline Polachek i Paris og LCD Soundsystem i Rom.
Together, Together-turnéen begyndte i Amsterdam i maj og har indtil videre besøgt byer som London, São Paulo og Mexico City.
Lige nu er Harry Styles i gang med sin omfattende residency på Madison Square Garden i New York, hvor han i alt spiller 30 koncerter i løbet af efteråret.
Harry Styles er kendt fra boybandet One Direction, som var aktivt fra 2010 til 2016. Siden 2017 har han udgivet musik som solist.
Hans seneste album Kiss All The Time, Disco Occasionally udkom tidligere i 2026 og blev beskrevet "som hans mest risikovillige til dato", da GAFFAs anmelder kvitterede med fem stjerner.
Relateret indhold
Nyheder (5)
Se alle
Artikler (5)
Se alle
Albumanmeldelser (5)
Se alle
Koncertanmeldelser (5)
Se alle
Læs også
