Nyhed

Harry Styles reagerer på pensionsrygter: "Jeg prøver ikke at være dramatisk"

En kryptisk besked i popstjernens nyhedsbrev skabte uro blandt fans, da han i sidste uge udvidede sin turné med 25 stop. Nu svarer han på rygterne.

I fredags annoncerede Harry Styles, at hans Together, Together-turné fortsætter i 2027.

Den glade nyhed skabte samtidig uro blandt fans, da han i sit nyhedsbrev skrev, at han "ikke ved, hvad det næste skridt er", hvilket ledte til rygter om, at han skal gå på pension.

I går aftes adresserede han rygterne i Madison Square Garden.


Læs også: Bachelor- og Bachelorette-stjerner annoncerer koncerter sammen

"Jeg har levet af at lave musik, siden jeg var 16 år, og siden da har alt i mit liv lært mig, at alt handler om at opnå mere, spille flere koncerter og hele tiden jagte større ting," fortæller han.

Harry Styles er lige nu i gang med sin omfattende residency på Madison Square i New York, hvor han i alt spiller 30 koncerter i løbet af efteråret.


Tilbage i januar annoncerede popstjernen 50 koncerter i 2026. Han begyndte i Amsterdam i maj og har siden, udover New York, besøgt blandt andet London, São Paulo og Mexico City.

I fredags tilføjede popstjernen 25 nye koncerter i 12 byer i 2027. De nye 2027-koncerter kommer til blandt andet Berlin, Paris, Madrid, Rom, Dublin og London. Der er heller ikke nogen koncert i Danmark denne gang.

Nu virker det dog ikke, som om popstjernen har planer om at tilføje flere datoer lige foreløbig.


"Jeg vil ikke have, at de her momenter skal føles mindre specielle, fordi jeg hele tiden bare går videre til det næste, når de er overstået," fortæller han.

Samtidig afsluttes talen med en beroligende besked til fans, der tyder på, at han ikke går på pension, men måske venter lidt længere til næste turné.

"Jeg prøver ikke at være dramatisk, jeg siger bare, at I ikke skal være urolige," fortæller Harry Styles.


"Denne gang føler jeg ikke, at det er nok at sige 'på gensyn', når turnéen slutter. Jeg vil gerne være åben over for jer. Jeg elsker jer," afslutter han.

Harry Styles er kendt fra boybandet One Direction, som var aktivt fra 2010 til 2016. Siden 2017 har han udgivet musik som solist. Hans seneste album Kiss All The Time, Disco Occasionally udkom tidligere i 2026 og blev beskrevet "som hans mest risikovillige til dato", da GAFFAs anmelder kvitterede med fem stjerner.

Se klippet fra Madison Square Garden her.


ANNONCE