Kultklassikeren 'Råzone' får en opfølger, hvor den aarhusianske rapduo har givet et særligt bidrag.
Den aarhusianske rapgruppe Skammerens Døtre har haft et travlt 2026 med festivalskoncerter og udgivelser af ny musik.
Nu kan gruppen afsløre, at den har lavet musik til filmen Råplan.
Musikken kan opleves den 3. oktober, hvor man kan se filmen Råplan i biografen Øst for Paradis, hvorefter Skammerens Døtre spiller koncert på natklubben Den Sidste.
Læs også: Tina Dickow forklarer sine to kunstnernavne
Filmen Råplan er opfølgeren til kultklassikeren Råzone fra 2006. Eventet er et samarbejde mellem Øst for Paradis, Café Paradis og Mleko Bar.
Skammerens Døtre har på kort tid gjort sig bemærket på den danske livescene, hvor de i år har spillet på både Spot Festival, Nibe Festival, Smukfest og Aarhus Festuge.
Til december indtager Skammerens Døtre spillestederne Ideal Bar i København og Track i Aarhus ved deres første headlinerkoncerter.


