Mens Irland og Holland boykotter konkurrencen på grund af Israels deltagelse, er det økonomien, der får Tjekkiet til at melde fra.
Når Eurovision Song Contest løber af stablen i maj næste år, bliver det uden Tjekkiet som deltager.
Det skriver den tjekkiske public service-kanal Česká televize på Instagram.
Læs også: Irsk tv-station boykotter Eurovision
“In 2027, we won’t see the Czech flag on the Eurovision stage. But we’ll still be cheering for the others, and we hope to see you at the Eurovision Song Contest again someday,” skriver de i opslaget.
Beslutningen skyldes besparelser for tv-kanalen. I 2026 nåede Tjekkiet en 16. plads i konkurrencens finale med sangen “Crossroads”.
For få uger siden meddelte både den irske og hollandske public service-station, at de boykotter konkurrencen i 2027 på grund af Israels deltagelse.
Til det fortalte Eurovisions direktør Martin Green, at konkurrencen er “et sted, der samler mennesker, hylder mangfoldige fællesskaber og viser, at en bedre verden er mulig – selv i de sværeste tider.”





