Tidligere i år annoncerede stjernerapperen sin største koncert til dato.
Tidligere i år afslørede TopGunn sin største koncert til dato, der også bliver hans eneste i år. Den 17. oktober i Royal Arena.
Nu løfter TopGunn sløret for fem opvarmningsnavne, der skal være med til at starte festen.
“Jeg har spurgt en håndfuld af de bedste, sejeste og sjoveste musikere, jeg kender, om de har lyst til at varme op, inden jeg går på scenen den 17. oktober!,” skriver rapperen på Instagram.
Læs også: Nu reagerer Ed Sheeran-fans verden over
Programmet er en blanding af danske musikere fra forskellige genrer. Han har også en svensk gæst med.
TopGunn har inviteret dj-duoen Pelle Peter og Emil Lange. Udover det, kommer den danske hiphopgruppe Specktors og eurodance-gruppen Slush Eyes. Den danske poprock-musiker Røverdatter er også på programmet.
TopGunn får også besøg fra Sverige, af rapper- og produceren Papi Santana
Men det er ikke de eneste gæster, som publikum kan se frem til.
“Jeg spiller alle hits! Nye som gamle og har et par hemmelige gæster med. Hvis du ikke allerede har billet, så er det nu!,” fortæller TopGunn.
Han fortalte tilbage i januar, at grunden til, at han spiller en stor koncert i Royal Arena i stedet for at turnere, er at han er blevet far.
TopGunn brød igennem som en del af rapper- og producerkollektivet Cheff Records for over 15 år siden. Her producerede han nogle af Kidds største hits og senere begyndte han at udgive musik i eget navn. I dag er han mest kendt for hits som “Tilbud” og “Kongens Have”.





