Den danske rapper, der selv er blevet far for første gang, har valgt at donere stort pengebeløb i børnenes tjeneste.
For få uger siden blev Topgunn annonceret som et af de første navne til Jelling Musikfestival 2027 og fik samtidig muligheden for at vælge, hvad en kvart million kroner fra festivalens overskud skulle gå til af velgørende formål.
Nu har rapperen besluttet sig, og valget ligger tæt på hans eget liv som nybagt far.
Læs også: Noah Carter teaser længe ventet album
“Jeg har valgt UNICEF, fordi UNICEF er der for børnene, og fordi UNICEF når næsten halvdelen af hele klodens børn,” fortæller han i en Instagram-video
TopGunn bød sit første barn velkommen for under et år siden, og rollen som far har siden fyldt meget for rapperen. Men der har langt fra været stille på musikfronten.
Den 25. september udgav han sit sjette album, Hej far, og den 17. oktober spiller han sin største koncert nogensinde, når han indtager Royal Arena.
“I takt med at hans liv forandrede sig, har det tilsyneladende haft stor indvirkning på hans fremadrettede stil. Nu falder roen på,” skrev vores anmelder om det nye album og gav tre stjerner.
Til koncerten i Royal Arena kan man desuden opleve Pelle Peter, Emil Lange, Papi Santana, Specktors, Slush Eyes og Røverdatter, der er annonceret som aftenens support.
Udover TopGunn består det foreløbige lineup til Jelling Musikfestival 2027 af Annika, Hugorm, Thomas Helmig og Folkeklubben.



