Wacko Jacko VIL have et hit
Ifølge sædvanligvis troværdige rygter - i dette tilfælde den pragtfulde engelske sladdersprøjte, The Sun - sparer Michael Jackson ingen anstrengelser i sine bestræbelser på at kreere et hit.
Kongen af Pop har således inviteret selveste Limp Bizkit med i studiet, for at hjælpe sig med indspilningerne.
Og som om dét ikke var nok - Jackson har også hyret de dejlige sangsmølfiner i Destinys Child - til at lægge klangfuld finish på sit kommende album.
Vi kommer altså til at kunne nyde Fred Durst´s vrisne vokal på Jacksons opkommende album - som i øvrigt bliver det første i seks år.
En amerikansk kilde siger - stadig i følge The Sun: "Dette er nok Michaels allervigtigste album nogensinde, og det skal bevise om han er i stand til at konkurrere
med nutidens moderne popstjerner. Men han er stædigt besluttet på at bevise, at han STADIGVÆK er Kongen af Pop".
Albummet skulle være udkommet senere i år, men i følge artiklen i The Sun, er udgivelsen udskudt indtil tidligt næste år.





