Nyhed

Weezers Welsh er ikke syg, bare væk

GAFFA – alt om musik

Efter gårsdagens melding om Weezer-bassist Mikey Welsh’ mystiske sygdom, er en ny historie nu kommet for en dag: Welsh er slet og ret væk. Bandet har ikke set eller hørt fra ham i en uges tid efterhånden, og begynder så småt at bekymre sig for om "han er i en dårlig forfatning" et eller andet sted - eller bare ikke gider være med mere.

Så sent som i maj lød Welsh ellers som et meget veltilpas Weezer-medlem. Adspurgt om sit forhold til de andre medlemmer kaldte han blandt andet leder Rivers Cuomo for "a sweetheart", og sagde at "vi er alle skøre. Det må være derfor vi alle sammen kommer ud af det med hinanden ... Vi kommer virkelig godt ud af det med hinanden."


ANNONCE