Nyhed

Moloko udsender dobbeltalbum

- splinternye remixes af alt det bedste

Moloko er i gavehumøret, og udsender derfor et lækkert musikalsk sommerpostkort til deres utallige fans: en dobbelt-cd med flere hidtil uudgivne numre på, mixet og remixet af en håndfuld af tidens hippeste dj´s. Albummet kommer til at bære titlen All Back To Mine, og vil komme fuldstændigt rundt om det Sheffield-baserede bands otte-årige karriere. Udgivelsesdatoen er berammet til den 25. juni.

 

Blandt de bidragsydende mix-mestre befinder sig Todd Edwards, Ashley Beedle, DJ Krust og Mousse T, og nogle af de numre der bearbejdes bliver Time Is Now, Pure Pleasure Seeker, Sing It Back og Where Is The What If The What Is In Why.


 

Bandet har fire albums bag sig indtil videre – med Things To Make And Do fra sidste år som det seneste. Godt med lidt lækker sommermusik …

 


ANNONCE