Saybia modtager guldplade efter to uger på toppen af hitlisten
De Fynske rock debutanter Saybia har slået fast, at man ikke behøver at have dansetrin eller for langt pandehår på repertoiret for at sælge ny dansk musik.
Deres debutalbum "The Second You Sleep" har siden sin udgivelse 21. januar solgt, og hold nu godt fast, 30.000 eksemplarer. Dette resulterede i at Saybia som det første debuterende danske rockband gik direkte ind på førstepladsen af den officielle albumhitliste. Dette var i sidste uge. Og minsandten om de ikke også gør det i denne uge.
Vi siger tillykke med guldpladen. Og nye danske bands kan jo passende starte med denne solstrålehistorie i baghovedet.