D-A-D, Saybia og Malk de Koijn lægger vejen forbi det sydlige Jylland
Måske føler det syd og sønderjyske område sig nogle gange lidt snydt for de store spektakulære rockbegivenheder, men næste weekend er det ikke desto mindre netop deres region, der får fint besøg, når tre af 2002s største danske bands giver to triple-koncerter. D-A-D, Saybia og Malk de Koijn har slået pjalterne sammen og lover fest og fællessang for alle pengene.
D. 2. august finder koncerten sted i Damparken i Haderslev, hvor pladsen åbner kl. 17. Herfra vil der så være musik med først Malk de Koijn, så Saybia, inden D-A-D lukker og slukker til kl. 23. Dagen efter d. 3. august gentager det hele sig i Esbjerg, nærmere bestemt i ”Gryden” ved Esbjerg Stadionhal.
Billetter kan købes via billetnet.





