Nyhed

Saybia i protest mod kulturminister

Var med i demonstration mod sparekrav

I går eftermiddag var flere hundrede musikere, både fra rocken, jazzen og den klassiske musik samlet på Nytorv i København for at demonstrere mod regeringens planlagte besparelser på musikområdet.

Blandt de demonstrerende var også Saybia, hvis forsanger Søren Huus ifølge Jyllands-Posten bl.a. er sur over, at transportstøtteordningen under Statens Musikråd fjernes, så musikere ikke kan få tilskud til at komme ud i landet. En ny, men betydelig mindre transportstøtte bliver dog oprettet.


Statens Musikråd skal spare 18,8 millioner, og det går bl.a. ud over de rytmiske spillesteder, som bliver beskåret med 15,3%, svarende til 4,6 mio. kr.


Efter musikernes demonstration gik de til Kulturministeriet, hvor der blev spillet jazz, og musikernes protestunderskrifter forsøgtes afleveret til kulturminister Brian Mikkelsen (Konservative), der imidlertid ikke var på sit kontor.

Der er igen demonstration på onsdag på Kongens Nytorv, hvor bl.a. tre tidligere kulturministre, Elsebeth Gerner Nielsen, Ebbe Lundgaard og Ole Vig Jensen (alle radikale) ifølge Jyllands-Posten har meldt deres ankomst.


ANNONCE