Nyhed

Elektronisk festival i Roskilde

Opiate, Oval, Biosphere m.fl. på Museet For Samtidskunst

Museet For Samtidskunst i Roskilde er i de følgende dage vært for en række elektroniske koncerter ved SeeSound-festivalen, der allerede har været i gang i et par dage med workshops og forelæsninger.

Festivalen sætter fokus på den såkaldte Electronic Listening Music, altså elektronisk musik, som appellerer til nærlytning, og blandt de optrædende kunstnere er i dag, d. 17. oktober danske Opiate alias Thomas Knak (billedet), i morgen, d. 18. oktober tyske Oval alias Markus Popp og lørdag d. 19. oktober norske Biosphere alias Geir Jenssen. En række videokunstnere vil supplere med visuelle effekter.

I forbindelse med festivalen bliver der også udgivet en bog med to indlagte cd’er under titlen "Look At The Music/SeeSound – en lydkunst-antologi" med bidrag af og om væsentlige kunstnere og forskere i lydkunst.


Se mere på www.samtidskunst.dk

ANNONCE