Nyhed

Guitarist forlader Blur

Graham Coxon er gået ud, siger producer Fatboy Slim

Der har på det seneste været rygter i den engelske presse om, at Blurs guitarist Graham Coxon har forladt bandet. Dette er nu ifølge nme.com blevet bekræftet af Fatboy Slim, der har været producer på gruppens kommende album.

Ifølge Fatboy Slim har Coxon ikke været med til at skrive sange til det nye album, og han har heller ikke deltaget i optagelserne.

Der er dog ikke noget, der tyder på, at gruppen er gået i opløsning. Det kommende album - Blurs syvende studiealbum og det første siden 1999’s meget roste "13" - ventes ude til marts.


Graham Coxon har allerede udgivet tre temmeligt eksperimenterende soloalbum, og et fjerde, "The Kiss Of Morning", er på vej.

ANNONCE